Tilbage til start

         Familiebilleder

         Simba - husets herre

         i Fotoklubben

         Rejserne

         Links

DUBLIN, Irland

Vi har haft fornøjelsen af at besøge Dublin 2 gange, begge gange med fly fra Kastrup Lufthavn.

Dublin er en hyggelig og lidt malerisk by, som er grundlagt af vikingerne. Første gang, vi var der, boede vi på et lille hotel på hovedgaden O´Connel Street

 

 

Vis stort kort

 

Anden gang havde man indkvarteret os i et mere afsides, men meget smukt kvarter ved kanalen på Mespil Road. Herfra kunne vi nemt spadsere ind til centrum. Roen og den maleriske kanal blev vi meget betaget af. På spadsereturen ind til byen kunne vi så nyde gaderne med de meget maleriske døre, parkerne St. Stevens Green og College Park og de mere turistprægede gader op til hovedgaden og floden Liffey.
 
På begge ture var der arrangeret busture i omegnen. Chaufførerne var en særlig fornøjelse. Fyldt med irsk humor berettede de om stort og småt langs ruterne bl.a. til Glendalough . Vejret var ikke det flotteste, lidt småregn og dis, det var typisk irsk, sagde buschaufføren. Det var til gengæld et sted, som gjorde et stort indtryk. Det er ikke hver dag, at man får set kristne efterladenskaber, der går helt tilbage til det 5.årh.
 
Tilbage i Dublin skal vi ikke glemme at berette om gentagne besøg i Dublins mest berømte turiststed: Temple Bar kvarteret. Her liggerne pubberne på stribe i en meget malerisk kvarter på flodens sydside. Det irske øl har jo verdensry og smager afgjort bedst her. Det kommer nok bag på de fleste, at man også kan få god mad i pubberne og den irske folkemusik er et fast indslag mange steder. Det er svært at komme ind på en pub, der byder på aftenunderholdning. Foruden turisterne er de "indfødte" flittige til at besøge stederne, gerne med en lystig svingom, selvom pladsen kan være overmåde trang. Vores rejseselskab havde dog sørget for, at der var plads til os. Nævnes skal også, at vi besøgte et whisky destilleri (Jameson).
Dublin og Irland er noget, man gerne vender tilbage til, selvom trafikken kan være særpræget.
 
Klik her, hvis du vil læse mere om Dublin
 

 

Klik på billederne for at se dem større - en del billeder har forklarende tekster påført.

Dublin Impressioner
 
 
 
Temple Bar kvarteret
Irske Pastoraler
Trafikalt
O' Connell Street
Glendalough
 
Et lille udvalg af de mangfoldige døre i  Dublin  

Se rejsebilleder her

Tilbage til rejseoversigt